Det skal du bruge (4 pers.):
4 stk. ferske torskeloins (i alt 800 g) (beregn 200 g pr. person)
2 dl fiskefond (se opskrift på fiskefond til sauce)
2 dl hvidvin
½ bundt timian
½ bundt dild
Smeltet smør til pensling
Salt og peber
Sennepssauce:
100 g smør
1 løg finthakket
3 fed hvidløg finthakket
2-3 laurbærblade
Saft og skal fra 1 økologisk citron
2 spsk. dijonsennep (eller efter smag)
½ dl hvidvinseddike
1 liter fiskefond (se opskrift på fiskefond)
¼ piskefløde
1 bundt dild hakket
Salt og peber
Sådan gør du:
Torskeloins i ovn:
Torskeloins lægges i et smørsmurt ildfast fad eller bradepande sammen med hvidvin og fiskefond. Pensl torskeloins med smeltet smør, salt og peber, timiankviste og dildkviste og læg folie hen over fadet. Der skal hældes væske hen over torsken jævnligt. Torsken skal i ovnen på 200 grader i ca. 10 minutter. Pak fadet ind i folie og stil det lunt ved komfuret, mens du laver saucen. Torsken anrettes på et fad, overhældes med fond, så torsken holder sig varm. Sæt torsken på bordet sammen med tilbehøret – så er menuen klar!
Sennepssauce:
Smelt 100 g smør i en tykbundet gryde, tilsæt løg, hvidløg og laurbærblade i gryden og lad det svitse til løgene er klare. Tilsæt revet skal og saft fra citronen. Afhængig af hvor stærk du ønsker den tilsættes 2-4 spsk. dijonsennep. Skru ned for varmen på halv styrke og lad det svitse i 5 minutter. Tilsæt hvidvinseddike og herefter tilsættes fiskefonden lidt ad gangen, ca. en liter. Tilsæt piskefløde og lad den koge ind. Smag evt. til med mere sennep samt salt og peber. Til sidst tilsættes hakket dild. Saucen er klar til servering.
Tips:
Hvis du synes saucen er for tynd i konsistensen, så tilsæt mere smør og lad den koge mere ind. Du kan også jævne den. Hvis du synes saucen mangler syre, tilsæt lidt mere citronsaft eller et skvæt god eddike.
God appetit!