Forfatterne Clea Bruun Johansen og Anne Hvarregaard Mose fortæller om bogen “Et bedre liv med diabetes”, som er den første danske bog, som sætter fokus på de psykologiske aspekter af at leve med diabetes.
På en let tilgængelig måde fortælles om en række af de problemer, der kan opstå i forbindelse med diabetes, som for eksempel uro, angst, træthed, samlivsproblemer, manglende motivation og dårlig samvittighed. Bogen henvender sig til dig med type 1- eller 2-diabetes og er fuld af konkrete forslag og enkle redskaber til at arbejde med tanker, følelser og adfærd. Målet er at få en god og meningsfuld hverdag og at optimere din egenomsorg ved at styrke din personlige motivation. Bogen kan også med fordel læses af pårørende til diabetikere og af professionelle, der arbejder med diabetes.
Læs mere på www.dpf.dk.